Naturlige deodoranter uden plastik virker rigtig godt. Men produktet er markant anderledes end de konventionelle deodoranter, som alle bruger. Skiftet fra antiperspirant til deodorant er nemlig ikke et produktskifte. Det er en ændring af, hvad der foregår i din armhule, og kroppen skal have lov at følge med.
I artiklen her gennemgår vi, hvad forskellen består i. Vi har selv testet rigtig mange naturlige deodorant-produkter, og det har vi lært meget af. Det er blandt andet det, som har inspireret denne artikel.
Deodorant og antiperspirant er to forskellige produkter
De står ved siden af hinanden på hylden, og alligevel har de færreste af os tænkt, at de fungerer fuldstændig forskelligt.
En antiperspirant stopper sveden. Den indeholder aluminiumssalte, som reagerer med sveden og danner en gelagtig prop i den øverste del af svedkanalen. Kanalen bliver fysisk blokeret, og sveden kommer ikke ud. Det er effektivt, og det er hele grunden til, at produktet findes.
En deodorant stopper lugten. Den lader dig svede, men gør det sværere for de bakterier, der laver lugten, at trives. Sved er nemlig lugtfri i sig selv. Det er først, når hudens bakterier nedbryder bestemte stoffer i sveden fra apokrine kirtler, at der opstår lugt.
Det er den forskel, hele overgangen handler om. Du skifter fra et produkt, der lukker en svedsluse, til et produkt, der ændrer miljøet i armhulen. Vores deodorant stick er af den anden type, og den er helt uden aluminium og uden plastik i både produkt og emballage.
Overgangsfasen: Hvad sker de første 1-2 uger?
Vi har prøvet en del naturlige deodoranter på egne kroppe. I processen er vi kommet frem til ÆLOA's nuværende udvalg. Med de deodorant sticks, som vi forhandler nu, har vi ikke haft en tilvænningsperiode. De har virket med det samme.
Men, der er mange, som har fordomme imod naturlige deodoranter. Mange har konkluderet, at de ikke virker.
I 2016 offentliggjorde Julie Urban og kolleger et forsøg i tidsskriftet PeerJ, hvor de fulgte armhulens bakterieflora hos 17 personer dag for dag i otte dage. Nogle brugte antiperspirant, nogle deodorant, og nogle ingenting. Resultaterne var tydelige:
- Da antiperspirant-brugerne stoppede, steg antallet af dyrkbare bakterier markant fra dag 1 til dag 5 og 6.
- Deres armhuler blev domineret af Staphylococcaceae, altså mere end 180 procent flere end hos dem, der aldrig havde brugt produkter.
- Hos dem, der ikke brugte noget, dominerede Corynebacterium i stedet, med over 335 procent mere end hos antiperspirant-brugerne.
- Da antiperspiranten blev genoptaget på dag 7 og 8, faldt bakterietallet igen dramatisk.
Pointen er ikke, at den ene bakteriegruppe er god og den anden ond. Pointen er, at armhulen har en flora, og at den flora ændrer sig, når du ændrer produkt. Der er en periode, hvor sammensætningen er i bevægelse, og hvor lugten derfor kan opføre sig uvant. Det er den periode, du skal igennem, og den varer typisk en til to uger, for nogle op til fire uger.
Vi vil ikke pynte på det: De første ti dage kan være ubehagelige for nogen. Man er vant til at bruge konventionelle antiperspiranter, og de føles på en bestemt måde. Naturlige deodoranter kan føles lidt anderledes på huden. Men den største forandring er nok, at en naturlig deodorant kommer i et paprør, som man lige skal vænne sig til.
Med naturlige produkter undgår du til gengæld plastik og unødige tilsætningsstoffer. Huden og specielt armhulerne er sensitive. Du kan optage stoffer langt nemmere herfra, end fra andre steder på kroppen.

Sådan kommer du bedst igennem skiftet
- Start på en fredag, ikke på en mandag eller dagen før en præsentation. Overgangen er lettere at bære, når kalenderen er rolig.
- Vask armhulerne med sæbe morgen og aften i overgangsperioden. Det holder bakterietallet nede, mens floraen finder sit nye leje. En mild sæbebar er rigeligt.
- Påfør på ren og tør hud. Deodorant oven på gårsdagens rester virker dårligere.
- Skift til naturfibre i det tøj, der rører armhulen. Polyester holder på lugtbakterierne langt mere hårdnakket end bomuld og uld, og mange oplever, at halvdelen af problemet sad i T-shirten.
- Brug mindre, end du tror. To til tre lette strøg er nok. Mere giver ikke bedre effekt, kun rester på tøjet.
- Giv det fjorten dage, før du vurderer. Dommen på dag tre er altid for hård.
Sådan bruger du en deo-stick i pap
En stick i papemballage fungerer lidt anderledes end en plastikstick med drejemekanisme, og det er værd at vide på forhånd.
- Skub bunden op med tommelfingeren i stedet for at dreje. Skub kun en halv centimeter frem ad gangen, det er rigeligt til en påføring. NB. Varm evt. stick'en i håndfladen eller pres let på den for at løsne den, hvis den er hård at få ud.
- Varm den et øjeblik mod huden, hvis den er hård. Naturlige olier og vokser er faste ved lav temperatur og bliver bløde ved kropsvarme, ganske som bivokspapir.
- Rul let hen over huden, to til tre strøg per side. Tryk ikke hårdt.
- Vent et halvt minut, før du tager tøj på, så undgår du aftryk.
- Skub resten ned igen og luk låget. Opbevar den svalt, ikke i vindueskarmen om sommeren.
Bliver sticken blød i sommervarmen, kan den stå et kvarter i køleskabet. Den tager ingen skade af det.
Ingredienserne: Hvad der faktisk fjerner lugten
En naturlig deodorant har typisk tre slags ingredienser. Det hjælper at vide, hvad hver af dem laver, når du skal vælge eller fejlsøge.
Fugtabsorberende stoffer. Majsstivelse, arrowroot eller kaolinler suger fugt til sig og gør huden tør at røre ved. De stopper ikke sveden som aluminium, de opsuger den. Det er derfor en naturlig deodorant føles tør uden at blokere noget.
Lugtbekæmpende stoffer. Her er der to hovedveje. Natron, altså natriumbikarbonat, hæver pH i armhulen, og det generer de bakterier, der laver lugten. Det virker effektivt, men det er også årsagen til den irritation, en del oplever. Den anden vej er zinkricinoleat, som binder selve lugtmolekylerne i stedet for at gå efter bakterierne, og magnesiumhydroxid, som er mildere end natron. Tåler du ikke natron, er det de to, du skal lede efter.
Bærende fedtstoffer og olier. Sheasmør, kokosolie og voks holder det hele sammen og gør sticken påførbar. Kokosolie har derudover en let antibakteriel virkning i sig selv.
Æteriske olier bidrager med duft og i nogle tilfælde med en mild antibakteriel effekt. De er også den ingrediens, der oftest giver hudreaktioner. Så, hvis du oplever irritation, er det værd at prøve en uparfumeret variant, før du opgiver hele produkttypen.
Hvorfor plastikken i deodoranten overhovedet er et emne
Deodorant hører til den kategori af produkter, hvor emballagen er hele problemet. En almindelig stick er en plastikbeholder med en plastikmekanisme, den bruges op på nogle måneder, og den kan sjældent genanvendes, fordi den består af flere plasttyper og har produktrester i.
Dertil kommer, at nogle formuleringer indeholder syntetiske polymerer, altså flydende plastik, som filmdannere og fortykningsmidler. De er ikke omfattet af EU's forbud mod mikroplastik, som kun gælder faste, uopløselige partikler, og de fremgår som lange ord på ingredienslisten, typisk med endelserne acrylate, copolymer eller crosspolymer.
En stick i pap uden plastik i formlen løser begge dele på én gang. Det er hele grunden til, at vi fører den type. Hvis du gerne vil vide, hvordan du nemmest fjerner plastikken fra resten af badeværelset også, så har vi guiden til et plastikfrit hjem.
Ofte stillede spørgsmål om naturlig deodorant
Sveder man mere med naturlig deodorant?
Du kommer til at svede, som du gjorde, før du begyndte at bruge antiperspirant. Det føles som mere, fordi du har vænnet dig til at blokere dine svedkanaler. Men det er kroppens normale temperaturregulering, der styrer din svedproduktion.
Lugter jeg mere, når jeg skifter til naturlig deodorant?
Ikke nødvendigvis. Armhulens bakterieflora skifter sammensætning, præcis som forsøget i PeerJ viste. Det går over, når den nye balance har sat sig. Hos nogen kan det medfører mere lugt. Vi har ikke selv oplevet det, og vi har testet vores deodoranter både til hverdag, på aktive ferier og til sport.
Virker natron-baserede deodoranter for alle?
Nej. Natron er effektivt mod lugt, men det er også basisk, og en del oplever irritation eller små røde knopper i armhulen af natron. Får du det, så skift til en formel med magnesium eller zinkricinoleat i stedet. Det er højst sandsynligt ikke en allergisk reaktion. Det er et pH-problem.
Er aluminium i antiperspirant farligt?
Det er der forsket meget i, og der er ikke fundet klar evidens for en sammenhæng med brystkræft eller alzheimers, hvilket er de to påstande, der oftest cirkulerer. Vi mener ikke, du skal skifte af frygt. Vores egen grund er en anden: Vi vil hellere lade kroppen svede naturligt og lade produktet tage lugten. Samtidig ønsker vi at mindske vores plastikaftryk på naturen og på vores krop.
Kan jeg bruge naturlig deodorant efter træning?
Ja, men påfør på tør hud efter bad. Deodorant oven på våd sved har svært ved at klæbe.
Sætter naturlig deodorant mærker i tøjet?
Langt mindre end antiperspirant, som er den egentlige synder bag de gule pletter i skjortens armhule. De opstår, når aluminiumssalte reagerer med proteiner i sveden.
Kilder
- Urban, J. m.fl. (2016). The effect of habitual and experimental antiperspirant and deodorant product use on the armpit microbiome. PeerJ, 4, e1605.



