Et plastikfrit hjem handler ikke om at smide alt ud på én gang, men om at udskifte de rigtige ting i den rigtige rækkefølge. Vi får ofte de samme spørgsmål: Folk er blevet opmærksomme på mikroplastik, men når de først går i gang med at udskifte plastikting, bliver de overvældede og ender med ikke at gøre noget.
Det er en helt logisk reaktion. Plastik er overalt i vores hjem, og listen over ting, der burde skiftes, bliver hurtigt uoverskuelig. Derfor er den her guide bygget op efter effekt frem for efter alfabet:
Vi starter med det, der betyder mest, og slutter med det, der kan vente.
Ved du ikke helt, hvad mikroplastik er, eller hvorfor det overhovedet er et emne, så start i stedet med vores grundartikel om mikroplastik og kom tilbage hertil bagefter.
Derfor er plastik i hjemmet et problem
Der er to helt forskellige problemer med plastik indendørs. De to problemer bliver desværre ofte blandet sammen.
Det første er partiklerne. Al plastik slides, og når plastik slides, bliver det til støv. Et australsk forskerhold under ledelse af Neda Soltani målte i 2021 nedfaldet af fibre i almindelige hjem og offentliggjorde resultaterne i Environmental Pollution.
De fandt mellem 22 og 6.169 fibre per kvadratmeter per døgn, altså en forskel på næsten 300 gange mellem det reneste og det mest belastede hjem. Omkring 39 procent af fibrene var syntetiske, og der var markant flere i hjem med tæppebelægning.
Det mest tankevækkende ved studiet var, hvem der bliver mest udsat. Forskerne beregnede eksponeringen for forskellige aldersgrupper. Den højeste indtagelse fandt de hos børn mellem ét og seks år. Børn kravler på gulvene, der hvor støvet ligger. Samtidig har børn mindre kropsvægt at fordele forureningen på.
Børn bliver desværre mere eksponeret for mikroplast-forurening, og forureningen har langt større negativ effekt på børn, da deres kroppe er mindre og ikke færdigudviklet endnu.
Det andet problem er kemien. Plastik er sjældent kun plastik. Det er også blødgørere, flammehæmmere, stabilisatorer og farvestoffer. En del af dem er ikke bundet fast i plastikmaterialet, men vandrer langsomt ud. Det er derfor, at en gammel plastikbeholder lugter. Og derfor at varme gør problemet større:
Varme får både partikler og kemi til at slippe hurtigere.
Den skelnen mellem partikler og kemi er brugbar i praksis. Den plastik, der bekymrer os mest, er den, der er varm, våd, slidt eller i kontakt med mad og hud. Som eksempel, så er plastikkassen med julepynt på loftet ikke noget problem. Den er ikke i nærheden af vores mad.
Men den plastik, der er tæt på vores hud og mad, er den, vi skal være mest opmærksomme på.
Start her: De fem plastikændringer med størst effekt
Hvis du kun gør fem ting, så gør dem her.
1. Redskaberne, der rører i den varme gryde. En plastikske i en pande på 200 grader er den mest direkte overførsel af plastik til mad, der findes i et almindeligt køkken. Skift til træ eller rustfrit stål. Det er billigt, det holder i årevis, og det er den udskiftning, vi selv ville lave først. Se vores skraber i træ. Det er et sted at starte.
2. Opvaskesvampen. En almindelig gul køkkensvamp er polyurethan (PU-skum) - altså ren plastik. Den bliver slidt ned i løbet af få måneder, og hvor tror du, at plastikken bliver af? En del ender i afløbet, og resten bliver smurt ud over tallerkener, køkken, bestik og hvor svrampen ellers er. En svamp i cellulose eller en skuresvamp i kokosfibre løser det samme problem uden at afgive plastik. Det er ikke dyrt at skifte til naturlige svampe, da de ofte holder meget længere.
3. Drikkevandet. Drop flaskevandet og drik postevand. Dansk postevand er blandt verdens bedste, og det er næsten gratis. Det indeholder langt færre plastikpartikler end vand på flaske. Det er den eneste udskiftning på listen, der også sparer dig penge fra dag ét. Men husk at tanke vand op i rustfri-stålflasker og ikke i plastikflasker.
4. Madopbevaringen. Undgå at varme mad eller vand i plastikbeholdere og plastikkedler. Det er en af de nemmeste måder at undgå plastikforurening i hjemmet. Glas og stål tåler varme, og de holder i årevis. Til det, der skal dækkes til, findes der bivoksklude og husholdningsfilm uden plastik. Pas på med husholdningsfilm, da flere brands hævder at være bionedbrydelige samtidig med, at de indeholder PVA eller PBAT, som er syntetiske polymerer og altså plastik.
5. Tandbørsten og tandpastaen. Tandbørsten har nylonbørster og et plastikskaft, og du står med den i munden i to minutter, morgen og aften, hele livet. En tandbørste i bambus tager fem sekunder at vænne sig til, så den er nem at udskifte.
Der er også fundet plastik i almindelig tandpasta, og tuben er plastik hele vejen igennem. Alternativet er tandpasta tabletter i en metaldåse, som vi har skrevet en guide til her.
Rum for rum

Køkkenet
Det er i køkkenet, du får mest for indsatsen. Så det er godt at starte her. Det er her, plastik møder varme og mad på samme tid. Ud over de fem punkter ovenfor er de oversete steder karkluden, skærebrættet, opvasketabletternes emballage og de små poser i teen. Vi har gennemgået dem i 5 steder i køkkenet, hvor plastikken gemmer sig.
En detalje, mange overser: Almindelige opvasketabletter er pakket i en gennemsigtig film af PVA, som opløses i vandet, men ikke nødvendigvis nedbrydes bagefter. Der findes opvasketabletter helt uden PVA og plastik. Vil du tage hele opvaskepladsen på én gang, har vi samlet det i guiden til opvask uden plastik.
Badeværelset
Badeværelset er nemmere, end det ser ud, fordi næsten alt derinde findes i fast form. En sæbebar erstatter en pumpeflaske, en shampoo bar erstatter to, og tandpasta findes som tabletter i metaldåse.
Pointen er ikke kun emballagen: Når vandet tages ud af produktet, forsvinder også behovet for en række konserverings- og fortykningsmidler, som kun er der for at holde en væske stabil. Nogle af dem er i øvrigt flydende plastik.
Har du aldrig brugt fast sæbe eller shampoo før, så læs begynderguiden til sæbebarer og vores ærlige gennemgang af, om shampoo barer virker, først. Der er nogle få ting, der er rare at vide på forhånd. Det samme gælder skiftet til naturlig deodorant, som - for nogen - har en overgangsperiode, hvor man skal vende sig til den. Personligt, var det ikke noget problem for mig at gå fra plastikdeodoranter til plastfri på en dag. Men vi har også testet forskellige leverandører og fundet den helt perfekte til shoppen!
Bryggerset og rengøringen
Vaskemaskinen er dit hjems største enkeltkilde til plastikfibre i spildevandet, og det handler ikke om maskinen, men om tøjet. Fleece, sportstøj og billig polyester taber fibre ved hver vask.
Du behøver ikke skifte garderobe ud, men tre vaner hjælper:
Vask koldere, vask fyldte maskiner, og vask sjældnere. Fyldte maskiner giver færre gnidninger per stykke tøj, og koldere vand løsner færre fibre.
Personligt forsøger vi at undgå polyester og andet plastiktøj generelt. Hør, bomuld, viskose, bambus og uld er fantastiske materialer. De er lidt dyrere, men de holder bedre, og de føles bedre på huden. Hvem kender ikke lugten fra en sportstrøje i polyester? - Den er ikke rar.
Dog skal man selvfølgelig være bevidst om, at selvom tøjet er lavet af naturlige materialer, som f.eks. bambus, så kan fremstillingsprocessen være miljøskadelig ift. vand- og ressorceforbrug.
Til selve rengøringen kommer du overraskende langt med fire ting: Eddike, natron, citronsyre og brun sæbe. Resten er som regel parfume og emballage.
Soveværelset
Det oversete rum. Du tilbringer en tredjedel af dit liv med ansigtet direkte ned i tekstilerne her, og syntetisk sengetøj afgiver fibre, du indånder gennem natten. Næste gang du alligevel skal skifte, så vælg bomuld, fjer, hør eller uld. Det er ikke noget, der haster, men det er noget, der tæller.
Det behøver ikke ske på én gang: 30-dages planen
Reglen, vi selv følger, hedder: Udskift det mest skadelige først.
At smide fungerende ting ud for at købe nye er hverken godt for miljøet eller for økonomien. Så vi startede der, hvor vi fik den største sundhedsmæssige gevinst: Plastikbeholdere, skærebrætter og elkedlen, som alle er i kontakt med den mad og det vand, vi indtager.
Hvis man har det bedst med at følge en plan, så kan den kort skitseres sådan her:
- Uge 1: Udskift plastikkøkkenredskaberne og de plastikbeholdere, du varmer mad i. Ud med plastikskeen og ind med træ, glas og stål.
- Uge 2: Udskift plastikken omkring opvaskepladsen. Plastik-svampene, karkludene og børsterne. Ind med svampe, børster og klude af naturlige produkter. De er ikke så dyre, som du tror.
- Uge 3: Badeværelset. Start med håndsæben, som er den letteste vane at ændre, og tag shampooen, næste gang flasken er tom. Dernæst udskift tandbørsten og tandpastaen.
- Uge 4: Udskift tøjet et ad gangen. Start simpelthen med at købe kvalitet i naturlige materialer. Polyester og andet plastiktøj sparer hjemmet og naturen for rigtig meget mikroplastik, men det er erfaringsvis det sværeste og dyreste at udskifte på én gang. Tag det løbende og nyd processen, - mærk hvordan f.eks. uld bare er mere behageligt at gå med end syntetisk tøj.
Efter en måned har du flyttet det meste af den daglige kontakt. Resten kan tage år, og det er fint nok.
Vil du have det hele samlet, har vi lavet færdige sæt til køkkenet og badet med netop de ting, vi selv ville starte med.
Ofte stillede spørgsmål om et plastikfrit hjem
Er det dyrere at leve plastikfrit?
Per styk, - ja. Per gang du bruger det, - som regel nej. En sæbebar koster mere end en pumpeflaske på hylden, men den holder længere, fordi der ikke er vand i den. Postevand i stedet for flaskevand sparer rigtig mange penge. Træredskaber og stål holder årtier. De steder, hvor det reelt bliver dyrere, er hovedsageligt tøj og møbler. Specielt møbler, da udvalget bliver meget mindre, når de skal være af 100% materialer.
Skal jeg smide al min plastik ud nu?
Nej. Det ville være både dyrt og miljømæssigt meningsløst. Skift ud, når tingene er slidte, og prioriter det, der rører ved varm mad, huden og munden.
Hvad med børn? Skal jeg gøre noget anderledes?
Småbørn får ifølge det australske støvstudie den højeste eksponering af alle aldersgrupper, fordi de opholder sig på gulvet og har lav kropsvægt. Våd gulvvask, udluftning og færre syntetiske tæpper i børneværelset er de mest oplagte greb.
Er glas altid bedre end plastik?
Til madopbevaring og opvarmning ja, uden sammenligning. Til alt andet skal man huske, at glas er tungt at transportere og energikrævende at fremstille. Det bedste svar er som regel det, der holder længst.
Hvor lang tid tager det at gøre hjemmet plastikfrit?
På et par måneder kan du godt være dit hjem igennem, hvis du ser bort fra tøjet. Den daglige kontakt kan du flytte på en måned, og det er den, der betyder mest.
Kilder
- Soltani, N.S., Taylor, M.P. & Wilson, S.P. (2021). Quantification and exposure assessment of microplastics in Australian indoor house dust. Environmental Pollution, 283, 117064.
- Miljøstyrelsen (2015). Microplastics: Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark. Miljøprojekt nr. 1793.



