Mikroplastik er plastikstykker mindre end fem millimeter. De er efterhånden fundet overalt i naturen og i vores kroppe. For eksempel har man fundet mikroplastik i regnvand, havsalt, husstøv, i menneskeblod og senest i hjernevæv.
Ordet mikroplastik' fylder overskrifter næsten hver uge. Men det er sjældent, nogen tager sig tid til at forklare, hvad det egentlig er, og hvor det kommer fra. Faktisk er der forsket rigtig meget i mikroplastik i vores miljø og vores organismer, og derfor ved vi meget mere om mikroplastik, end de fleste tror.
I denne artikel klæder vi dig på til at forstå, hvad mikroplastik er. Det er en lang artikel, fordi emnet fortjener det. Men denne artikel giver også et fundament for at forstå, hvorfor ÆLOA eksisterer, og hvorfor det er så vigtigt at forholde sig til mikroplastikken i vores dagligdag.
Du kan læse artiklen fra start til slut, eller du kan springe direkte til det afsnit, du synes er mest spændende
Definitionen: Fra fem millimeter til nanoplast
Begrebet 'mikroplastik' er yngre, end de fleste tror. Det blev introduceret den 7. maj 2004, da den britiske havbiolog Richard Thompson udgav den korte artikel Lost at Sea: Where Is All the Plastic? i tidsskriftet Science.
Han og hans kolleger havde fundet mikroskopiske plastikfragmenter i havbundssedimenter tilbage fra 1960'erne. I deres studie kunne de bevise, at mængden var steget støt lige siden. Der manglede et ord for det, de så. Så de opfandt ordet mikroplastik til at beskrive det.
Femmillimeter-grænsen kom til få år senere, da den amerikanske havforvaltning NOAA holdt den første internationale workshop om emnet i 2008. Grænsen blev valgt, fordi den var nem at arbejde med, ikke fordi der sker noget særligt ved præcis fem millimeter.
I dag taler vi om tre størrelser af plastik:
- Makroplastik, alt over fem millimeter. Flasker, poser, fiskenet osv.
- Mikroplastik, fra fem millimeter og ned til en mikrometer, altså en tusindedel millimeter. Det meste af det, du kan se med det blotte øje her, ligner støv eller sand.
- Nanoplastik, under en mikrometer. Det er den kategori, der bekymrer forskerne mest, fordi partiklerne er små nok til at passere biologiske barrierer, som større partikler bliver stoppet af. Blandt andet kan trænge ind i vores celler.
En anden opdeling er mindst lige så vigtig:
Primær mikroplastik er fremstillet som små partikler fra starten. Det gælder for eksempel de plastikkugler, der tidligere blev brugt som skrubbemiddel i kosmetik.
Sekundær mikroplastik opstår, når større plastikting slides eller nedbrydes af sollys eller går i stykker. Det kan for eksempel være partikler, som slides af dine køkkenredskaber eller skærebrætter, når du laver mad.
Langt det meste mikroplastik er sekundært. Det er ikke noget, som nogen har fremstillet med vilje. Det er almindelige plastikting, der bliver til plastikstøv over tid. Og fordi plastik tager meget lang tid at nedbryde naturligt, så ophobes mikroplastik i vores hjem, vores kroppe, i havvandet, i luften og i dyr, vi spiser.
Hvor kommer mikroplastikken fra? De største kilder
Hvad er de største kilder til mikroplastik-forurening? Svaret er sjældent det, som folk tror. Og man kan også stille spørgsmål til, om vi har det fulde billede af forureningens omfang.
I Danmark har Miljøstyrelsen kortlagt kilderne til mikroplastikforurening i rapporten Microplastics: Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark (Miljøprojekt nr. 1793, 2015). Rapporten er stadig det bedste danske overblik, vi har, og rangordningen er tankevækkende:
- Slid på bildæk og vejstriber: 4.200 til 6.600 ton om året. Suverænt den største kilde herhjemme. Det er en forureningskilde, som næsten ingen taler om.
- Tekstiler: 200 til 1.000 ton om året. Fibre, der løsner sig fra syntetisk tøj, især i vaskemaskinen. Tænk på dit polyestertøj. Det er 100% lavet af plastik.
- Maling og bygningsvedligehold: 150 til 810 ton om året.
- Fodtøj: 40 til 380 ton om året. Sålerne slides ganske enkelt af på fortovet.
- Køkkenredskaber: 20 til 180 ton om året. Det er engangs-klude og svampe, plastikredskaber, skærebrætter og en masse andre ting, som de fleste danskere bruger hver dag i deres køkken.
- Kosmetik: 9 til 29 ton om året. Kosmetik indeholder meget plastik i både indpakningerne og i selve cremerne.
Rapporten er mere end ti år gammel, og siden den udkom er vores viden blevet stadig større på området. Dog findes der ikke præcise tal for, hvor stor udledningen er. Men rapporten kan give en indikation af omfanget af forureningen i hjemmet.
Sådan ender mikroplastik i din krop
Mikroplastik er fundet i menneskers blod, moderkager, hjerner og maver. Det er desværre et vilkår for menneskeheden, at den må leve med massiv plastikforurening i kroppen overalt på kloden.
Der er tre veje for mikroplastik ind i din krop.
Gennem maden og drikkevandet.
Der er mikroplastik i det mad og de drikkevarer, vi indtager. Det klareste enkelttal, forskningen har leveret, kom i januar 2024. Et forskningshold fra Columbia University offentliggjorde en ny målemetode i PNAS. Med en teknik kaldet SRS-mikroskopi kunne de for første gang tælle partikler helt nede i nanostørrelse i flaskevand.
Resultatet af forskningen var, at der er omkring 240.000 plastikpartikler per liter. Det er cirka 100 gange flere, end tidligere målinger havde fundet. Og cirka 90 procent af plastikpartiklerne var nanoplastpartikler, netop den fraktion, ingen tidligere kunne se.
Gennem luften.
Indendørs luft indeholder markant flere plastikfibre end udendørs luft, fordi vores hjem er fyldt med tekstiler. Vi har skrevet mere om det i vores guide til et plastikfrit hjem.
De fleste tekstiler i danske hjem indeholder plastik. Det gælder både møbler, tæpper, og selvfølgelig tøj. Mikrofibrene i tøjet slides af og bliver til støv, som hvirvles op og rundt i hjemmet, når man går rundt. Nogle plastikprodukter kan være nemme at erstatte med naturlige alternativer (f.eks. tæpper), imens andre (f.eks. sofaer) kan begrænse udvalget og hæve prisen meget, hvis man ønsker et plastikfrit alternativ.
Gennem huden.
Plastik trænger igennem huden på mennesker, hvis plastikpartiklerne er små nok. Intakt hud er en god barriere mod partikler, og de fleste forskere vurderer, at optagelsen gennem huden er lille sammenlignet med de to andre veje. Dog er der kommet større opmærksomhed på de helt små nanopartikler, som kan finde vej mange steder.
I forhold til mikroplastik og og dets indtrængen i menneskers hud har der været meget fokus på de kemiske tilsætningsstoffer i plastikken. Nogle kemiske stoffer (f.eks. bisphenoler, PFAS og phthalater), bliver - eller blevet - anvendt i plastik, som mennesker er i kontakt med. Nogle af disse stoffer er blevet forbudt i nyrere tid. Men andre er stadig tilladt.
Hvad siger forskningen om sundhedsrisikoen?
Her skal vi være præcise og skelne imellem, hvad vi ved, og tendenser i forskningen.
Det, vi ved, er, at partiklerne er i os. To studier har flyttet feltet markant:
I marts 2024 offentliggjorde et italiensk forskerhold under ledelse af Raffaele Marfella et studie i New England Journal of Medicine, et af verdens mest ansete lægevidenskabelige tidsskrifter. De undersøgte åreforkalkningsplak, som var fjernet kirurgisk fra halspulsåren hos 257 patienter.
Hos 58 procent af patienterne fandt de mikro- og nanoplast i plakken, overvejende polyethylen. Patienterne blev fulgt i knap tre år, og i den gruppe, der havde plastik i plakken, var risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde eller død cirka 4,5 gange højere.
I 2025 fulgte et amerikansk hold under Alexander Nihart op i Nature Medicine med målinger i hjernevæv fra afdøde. Medianen i hjerneprøver fra 2024 var 4.917 mikrogram plastik per gram væv mod 3.345 i prøver fra 2016. Omkring 75 procent var polyethylen.
Men studiet fandt også, at prøver fra personer med en demensdiagnose indeholdt betydeligt mere mikroplastik. Det er vigtigt at sige her, at ingen af de studier viser, at plastikken forårsager sygdommen.
Men det vi med sikkerhed kan konkludere fra studierne er, at plastikpartikler ophobes i menneskekroppen, og at mængden stiger over tid. Vi ved fra dyre- og cellestudier, at partikler i den størrelse kan udløse betændelsesreaktioner, inflammation, og oxidativt stress. Vi ved endnu ikke, hvor stor risikoen er for et menneske ved de mængder, vi rent faktisk udsættes for. Men tendensen er bekymrende på tværs af en lang række studier, som finder stadig mere plastikophobning i menneskekroppen overalt i verden.
For os er det argument nok. Ikke fordi katastrofen er bevist, men fordi det er svært at forestille sig, at plastik i hjernen skulle vise sig at være sundt. Men også fordi de fleste husholdningsting med plastik er lette at udskifte med naturlige og gode alternativer, som ikke er markant dyrere.
Det kan du selv gøre
Det er ret nemt at udskifte plastik i hjemmet og dermed reducere plastikforureningen. Prioriteret efter, hvor stor forskel det gør i forhold til besværet, så er der her en liste:
- Fjern plastik fra varm mad. Varme øger afgivelsen af både partikler og kemi markant. Plastikredskaber i den varme pande og opvarmning i plastikbeholdere er de to mest oplagte steder at starte.
- Skift drikkevandet ud. Postevand fra hanen indeholder langt færre partikler end vand fra en plastikflaske, og i Danmark er det både billigere og bedre.
- Kig på det, du slider på hver dag. Opvaskesvampen, karkluden, skæreredskaberne. Slid er lig med partikler, og de her ting slides konstant.
- Vælg naturfibre i tekstiler, og vask syntetisk tøj sjældnere og koldere.
- Luft ud og vask gulv. Det meste af den plastik, du indånder, er fibre fra dit eget hjem, der hvirvler rundt i støvet.
Vi har samlet fremgangsmåden rum for rum i den komplette guide til et plastikfrit hjem, og gennemgået de mest oversete steder i 5 steder i køkkenet, hvor plastikken gemmer sig. Vil du bare i gang, er vores startpakke til køkkenet de nemme udskiftninger, hvor du hurtigt reducerer plastikindtaget fra mad.
Ofte stillede spørgsmål om mikroplastik
Kan man få mikroplastikken ud af kroppen igen?
Der findes i dag ingen dokumenteret metode til at fjerne mikroplastik fra kroppen, og du skal være skeptisk over for produkter, der hævder det. En del af partiklerne passerer formentlig ud igen naturligt, mens andre ophobes. Det, du kan påvirke, er, hvor meget der kommer ind.
Er bionedbrydelig plastik en løsning?
Sjældent i praksis. De fleste bionedbrydelige plasttyper (f.eks. PVA) kræver industrielle komposteringsanlæg med høje temperaturer for at nedbrydes, og i naturen eller i en almindelig havekompost fragmenterer de i stedet til mikroplastik ligesom almindelig plastik. Materialer som træ, bomuld, cellulose og metal er en mere sikker vej udenom.
Er der mikroplastik i dansk postevand?
Der er fundet plastikpartikler i drikkevand overalt i verden, hvor der er blevet målt, men niveauerne i dansk postevand er lave sammenlignet med flaskevand, hvor både flasken og hætten bidrager. Vand fra hanen er stadig det bedste valg herhjemme.
Hjælper det overhovedet at ændre noget derhjemme, når dæk er den største kilde?
De to ting handler om forskellige ting. Dækstøvet er hovedsageligt et miljøproblem, og det løses politisk. Plastikken i dit hjem er et eksponeringsproblem, altså et spørgsmål om, hvad der rører ved din og din families mad, hud og indeluft. Det er den del, du selv kan kontrollere.
Er mikroplastik forbudt i EU?
Det korte svar er nej. EU har forbudt bevidst tilsat mikroplastik i produkter som kosmetik og gummigranulat, men reglerne rammer ikke den sekundære mikroplastik, som opstår ved slid, og det er den, der udgør langt størstedelen af forureningen.
Hvem har skrevet denne artikel?
Steven Nikander Højlund, medstifter af ÆLOA, er også den primære forfatter på denne artikel. Vi skriver vores artikler på baggrund af offentliggjort forskning og angiver kilderne, så du selv kan læse videre. Finder du en fejl, hører vi meget gerne fra dig.
Kilder
- Thompson, R. m.fl. (2004). Lost at Sea: Where Is All the Plastic? Science, 304(5672), 838.
- Miljøstyrelsen (2015). Microplastics: Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark. Miljøprojekt nr. 1793.
- Qian, N. m.fl. (2024). Rapid single-particle chemical imaging of nanoplastics by SRS microscopy. PNAS, 121(3).
- Marfella, R. m.fl. (2024). Microplastics and Nanoplastics in Atheromas and Cardiovascular Events. New England Journal of Medicine, 390, 900-910.
- Nihart, A. m.fl. (2025). Bioaccumulation of microplastics in decedent human brains. Nature Medicine, 31, 1114-1119.
